
Livet Rundt
v/ Lone Riis
BALANCE, TRIVSEL & PERSONLIG UDVIKLING♥️
NYHED! Er du gravid?! Kom med i et helt nyt forløb🤰
Et prænatalt forløb er støtte til bedst mulige trivsel!
Ny forebyggende metode i Danmark 2026 💞
Kontakt mig gerne for mere information
Telefon +45 26965073
Her kan du tilmelde dig nyhedsbreve.
Der sendes højst 6 mail om året med kort nyt og muligheder med Livet Rundt.
Du kan til enhver tid framelde dig igen.
🌟Nyhed: Kom med i et forløb med prænatal tilknytningsterapi!
Hvad er prænatal tilknytningsterapi?
Det er en forebyggende indsats, der styrker båndet, kontakten og kommunikationen mellem mor og det ufødte barn.
Forløbet har en dokumenteret positiv effekt på både mor, barn og deres relation i fosterperioden, under fødslen og tilknytningen efter fødslen.
En eventuel partner er også meget velkommen.
Metoden har rødder i en ungarsk-tysk metode - Prænatal Bonding Analyse og er videreudviklet i Danmark af psykolog Henrik Dybvad Larsen. Henrik har gennem mange år specialiseret sig indenfor den prænatale og perinatale psykologi, og han udgav sin bog ”Fostrets og fødslens psykologi” i 2018, som var den første dansk skrevne bog om emnet.
Det er STORT den nye uddannelse er kommet! Den underbygger og støtter op om kendt forskning, viden, undersøgelser, fund og erfaringer, som gør det muligt at tilbyde et helhedsforløb, hvor der støttes op om og styrkes relationen og kommunikationen mellem
den gravide og det ufødte barn.
Tidligst mulig forebyggelse for at starte den betydningsfulde periode af vores liv bedst!
Den ungarske psykolog Raffai, som var grundlægger af metoden sammen med den ungarske psykiater Hidas, offentliggjorde følgende resultater i 2023, hvor 1.200 gravide fulgte metoden:
• færre for tidlige fødsler, kejsersnit og instrumentelle indgreb
• færre børn med kolik
• markant reduceret risiko for kvinder med fødselsdepression
• højere succesrate med amning efter fødslen og 6 måneder efter
Praktisk om forløbet
Forløbet løber typisk ugentligt fra graviditetsuge 20 og frem til uge 36 + en enkelt session efter fødslen. Hver gang er fokus dedikeret til at møde dig lige der i forældreskabet hvor du er med det som fylder.
• Opstart: Løbende
• Tidspunkt: Fast ugedag og tid efter aftale.
• Format: Online eller fysisk
• Individuelle sessioner eller i gruppe (>4)
• Kontakt: Ring eller skriv gerne for mere information og aftale
Det siger mine klienter:
"Forløbet har været en super forberedelse for os. Det har modnet tankerne og forberedt os til forældreskabet og relationen til vores barn.
Da han blev født, følte vi allerede at vi kendte ham og det har været en kæmpe øjenåbner for, at relationen og kontakten til vores barn allerede starter i maven. Vi tror på, at det er den bedste start man
kan få på forældreskabet. Vil i høj grad anbefale at partner deltager.
Lone har været fantastisk hele vejen igennem. Meget nærværende, tryghedsskabende og skabt et tillidsfuldt fundament for emner under forløbet."
Gravid og partner onlineforløb 2026
❤️
Livet Rundt handler om at se og møde dig som det hele menneske, præcis hvor du er. Jeg støtter dig på din vej mod bedre trivsel, balance og personlig udvikling, uanset hvor du befinder dig i livet.
Møder du udfordringer i hverdagen eller i dine relationer? Måske du kan genkende én eller flere af disse tendenser:
• Tankemylder og lavt selvværd
- når tankerne kører i ring, og tvivlen fylder.
• Fysisk/følelsesmæssig uro
- når det er svær at slappe af, og mærke din krop.
• Uforløste følelser/dårlig samvittighed
- følelser som rodløs, ensom, nemt drænet.
• Uklare grænser og værdier
- når det er svært at sige til og fra over for andre.
Ønsker du at finde mere ro, lethed og harmoni i dit liv?
Det kan også være, at du ønsker at blive bevidst om nye handlemuligheder i en svær nær relation eller konflikt.
Eller du har opdaget et mønster, som er svært at forstå og slippe?
Min egen rejse og metoder
Jeg har selv stået i overvældelsen, hvor jeg levede mest i hovedet og havde svært ved at mærke mig selv.
Mit vendepunkt kom, da jeg stoppede med at tilpasse mig andre og begyndte at lytte til min krop og mine egne værdier.
Når du tager ansvar for det, der dræner din energi, vil dine nære relationer også mærke en positiv forandring. Du vil opleve nye sider af dig selv, at det er nemmere at være autentisk og opnå bedre trivsel.
Grundfundament i mit arbejde er min viden og erfaringer med den systemiske opstilling, som er en effektiv metode til at kaste fornyet fokus og lys på følelsesmæssige udfordringer, og dermed bidrage til
at skabe vedvarende positive forandringer, når livet føles fastlåst, forvirret eller overvældende.
Generelt med nærvær og mødet med dig hvor du er, trækker jeg på det bedste og relevante fra mine uddannelser, erfaringer og læring gennem 29 års udviklingsrejse.
Jeg glæder mig til at møde dig i Livet Rundt ❤️
Kærlig hilsen
Livet Rundt
v/ Lone Riis
Certificeret systemisk opstiller og familieopstiller
Prænatal tilknytningsterapeut
Copyright © 2024 Design af Lone Riis
Livet Rundt CVR 41139250
Opdateret 6. September 2026




